DanaWeb A/S Logo
 

Information angående ny cookie-lovgivning

Tirsdag den 27. december 2011
 
Fra den 14. december er der indtrådt ny lovgivning i Danmark omhandlende brugen af Cookies på internettet. I denne forbindelse ønsker DanaWeb at informere om, hvilken betydning det har for dig, hvis du har en hjemmeside eller webshop, som er hostet hos DanaWeb.
 
Lagring af cookies
De nye lovgivningsmæssige tiltag falder ind under bekendtgørelsen om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr. Bekendtgørelsen har til formål at øge beskyttelsen af brugernes privatsfære, når de færdes på internettet, og omhandler følgende krav:
 
  • Alle danske websites skal dokumentere samtlige cookies, der bruges på siden
  • Ingen cookies kan benyttes før brugerens accept.
 
Teknisk udvikling
Cookies er nødvendige for, at mange af vores kunders hjemmesider og webshops fungerer optimalt. I forbindelse med kravet om brugerens samtykke er det imidlertid uklart for DanaWeb, hvilken løsning der skal implementeres for at fastholde en god oplevelse for den besøgende på en webshop eller hjemmeside og for at undgå forringede placeringer på Google.
 
Løsning på vej
DanaWeb ønsker udelukkende, at vores kunder har velfungerende hjemmesider og webshops. Derfor er vi nu i gang med at nærstudere loven for at finde den optimale løsning, som vi vil udvikle til vores kunder. Det betyder, at vi inden for den nærmeste fremtid vil kunne tilbyde en løsning, som kan implementeres på din webshop eller hjemmeside, hvis du ønsker dette.
 
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger omkring bekendtgørelsen om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugernes terminaludstyr, kan du læse nærmere om det på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte DanaWeb på telefon 55 55 55 55, hvis du har yderligere spørgsmål.
 

Kundeservice

55 55 55 55

Man-tors: 8:30 - 15:30
Fre: 8:30 - 14:30

Bestil information

Jeg ønsker at vide mere om:

Hjemmeside
Webshop
Søgemaskineoptimering
*
*
*
*
*
 
DanaWeb A/S  -  Herlev Hovedgade 201B  -  2730 Herlev  -  Tlf: +45 55 55 55 55  -  Fax: +45 44 52 16 01  -  E-mail:   -  CVR: 29 41 48 15
DanaWeb har opnået den højeste AAA-kreditværdighed (triple A)