Information om domænesvindel
I øjeblikket florerer der et aktuelt forsøg på svindel i forbindelse med domænefornyelser af udenlandske domæner, hvilket vi føler os forpligtet til at orientere dig om.
Det drejer sig om firmaerne:
- Domain Renewal Group
- Namejuice.com
- Domain Registry Of America (DROA)
Hvis du har modtaget en påmindelse om udløb af dit domæne fra et af ovennævnte firmaer, bør du ignorere brevet eller emailen.
Dit domæne bliver automatisk fornyet hos Danaweb, så du behøver ikke foretage dig noget.
Domænefornyelses-svindlere
Domænefornyelses-svindlere benytter ofte tilsyneladende retmæssige navne så som "Domain Renewal Group", "Namejuice.com" eller "Domain Registry Of America (DROA)". Et og samme firma kan operere under forskellige identiteter, og målet er altid at overbevise ejeren af et domæne om at lade deres virksomhed blive registrar for domænet og dermed autorisere virksomheden til at kontrollere domænet for et eller flere år.
Domænet er i sikre hænder hos DanaWeb
Vi tager på det kraftigste afstand fra ovenstående firmaer. Dit domæne vil aldrig være i fare for at udløbe, og som registrant for dit domæne fornyer DanaWeb automatisk dit domæne. Dog vil vi kontakte dig angående eventuel fornyelse, såfremt dit abonnement hos DanaWeb i samme forbindelse er tæt på at udløbe.
Hvis du er i tvivl
Såfremt du er det mindste i tvivl om hvordan du bør forholde dig til et fakturalignende brev om dit domæne eller til ovenstående, så kontakt venligst vores kundeservice på 44 52 16 00.