​URL adresser

Ligesom du kan lave omdirigeringer på de enkelte sider under "Indhold" og "Indstillinger", kan du her få en liste over alle menupunkterne, hvor du kan tilføje alternative URL-adresser til alle jeres indholdssider på en gang. Dette kan være nyttigt, hvis man skal kunne tilgå den pågældende side fra flere forskellige adresser/URL’er. Hvis du f.eks. har haft en gammel hjemmeside hvor menupunktet ”Kontakt os” lå på en adresse der hed http://www.hjemmeside.dk/kontakt-os. På den nye hjemmeside hedder siden kun ”Kontakt” og har dermed en anden adresse: http://www.hjemmeside.dk/kontakt. For at søgemaskiner og folk med den gamle adresse stadig kan tilgå din kontaktside kan du indsætte URL-adressen fra den gamle side og de vil blive sendt over til den nye side.​

For at komme ind og rette URL adresserne skal du gå ind på "Moduler" i toppen, "SEO" i venstre menu (eller midt) og "URL'er" i venstre side.​

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

  1. ​Find det menupunkt du ønsker at redigere og tryk på den.
  2. Skriv navnet på den alternative URL-adresse. I eksemplet vil der skulle stå /kontakt-os. Husk den skrå streg, ellers virker det ikke.
  3. Tryk på "Opret ny".
  4. Man vil nu kunne tilgå menupunktet ”Kontakt” ved at skrive http://www.hjemmeside.dk/kontakt-os. Dine tilføjede URL-adresser vil blive listet så du har et overblik og du kan let fjerne dem igen ved at trykke på "Slet" eller redigere i dem, så længe du huske at trykke på "Gem".

Herlev Hovedgade 201B​

2730 Herlev​

E-mail: info@danaweb.dk

CVR: 29414815​