Signatur med logo

Du kan vælge at tilknytte en signatur med logo på din webmail.

Log på din hjemmesides CM-System

Gå til dit CM-System: www.ditdomæne.dk/cms

Log på med dine login oplysninger til din hjemmesides CM-System.

Bemærk at dit CMS kan se anderledes ud, hvis du har en nyere eller ældre version af DanaCMS

Du skal nu vælge hvilken mappe, du ønsker at uploade billedet til, og hvordan du ønsker at uploade billedet. Du kan vælge Upload filer eller Multiupload filer (punkt 1). (Det kan være forskelligt ud fra hvilken version af DanaCMS, du har). DanaWeb anbefaler, at du vælger mappen Roden (punkt 2).

Ovenstående skærmbillede kan se forskelligt ud - alt efter hvilken version af DanaCMS du har. Dit logo er nu uploadet til mappen Roden i dit CM-System. Det betyder, at du skal bruge følgende link: http://www.ditdomæne.dk/filer/manager/lo​go.jpg. (Det kan være, at du skal klikke på billedet for at få linket til logoet. Ring til kundesevice, hvis du er tvivl).

Alt efter hvilken version af DanaCMS du har, kan linket være forskelligt fra ovenstående eksempel. Du kan altid lave et link til dit billede på din hjemmeside, og få den korrekte sti til billedet. Du skal bruge denne sti i webmailen.

Find stien på dit billede

Efter du har uploadet billedet af dit logo til Billedarkiv, kan du finde det frem, og højreklikke på filen i mappen. Herefter åbner der sig et nyt vindue, hvor du har mulighed for at klikke på Copy shortcut (eller Kopier genvej).

Kopier herefter stien på billedet. Det skal du bruge i webmailen.

Du er nu klar til at logge på din webmail og oprette din signatur.

Log på webmailen

Gå til webmailen, ved at klikke på linket her: webmail.danaweb.dk

Indtast brugernavn (= din mail adresse) og kodeord (= koden til din mail).

Når du er logget på din webmail, skal du klikke på Værktøj (punkt 1), og derefter på Indstillinger (punkt 2).

Der åbner sig nu et nyt vindue, hvor du skal klikke på fanebladet Signatur (punkt 1). Skriv teksten, som du ønsker at have stående i din signatur. Herefter placerer du cursoren der, hvor du ønsker at billedet (logoet) skal indsættes. Fx der hvor der står "Billedet indsættes her".

Klik på ikonet for Billede (punkt 1). Herefter åbner der sig et nyt vindue (punkt 2), hvor du skal skrive stien til dit logo, som du har uploadet til dit CMS. Indsæt linket til dit logo som fx hedder www.ditdomæn.dk/files/manager/logo.jpg. Tryk på Ok.

Dit logo er nu sat ind i din signatur. Klik herefter på Ok, og denne signatur vil blive brugt hver gang, du benytter din webmail til at sende mails fra.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte kundeservice på telefon 55 55 55 55, eller via vores formular.​

Herlev Hovedgade 201B​

2730 Herlev​

E-mail: info@danaweb.dk

CVR: 29414815​