Mac Mail
Opsætning af e-mail-konto i Mac Mail
1. Åben Mac Mail, og vælg ”Mail - Indstillinger …” i værktøjslinjen for oven ved siden af æbleikonet.
2. I dette tilfælde er der ikke oprettet en konto. Listen over konti i venstre side er derfor tom, og teksten i felterne er grå. Tryk på plusset nederst for at oprette en ny e-mail-konto.
3. Skriv først navn eller firmanavn, som kommer til at stå som afsender på dine e-mails. Skriv dernæst din e-mail-adresse. Skriv evt. også adgangskoden, som computeren husker.
Tryk på "Fortsæt".
4. Skriv navnet på serveren til indgående post. ”domæne.dk” skal skiftes ud med dit domæne (dit hjemmesidenavn uden www.). Bemærk, at xxx@domæne.dk er din e-mail-adresse.
Tryk på "Fortsæt".
5. På næste side spørges der om brug af SSL. Der skal ikke bruges SSL, så tryk "Fortsæt" (kommer denne side ikke frem, er der valgt brug af SSL som standard, som eventuelt skal ændres, før e-mail-kontoen virker).
6. Skriv oplysninger om server til udgående post som vist nedenunder. Bemærk: I dette eksempel sender du gennem os og har derfor brug for adgangskode. Du kan også sende gennem din internetudbyder - det kræver, at du kender deres server til udgående post.
Tryk på "Fortsæt".
7. ”Brug SSL” kommer igen frem - denne gang for udgående post. Tryk på "Fortsæt".
8. Der kommer nu en oversigt frem, som du godkender. Sæt hak i ”Gør konto aktiv”, og tryk på ”Opret”.
9. Du er nu tilbage i hovedmenuen. Tryk nu på knappen ud for ”Server til udgående post”, og vælg ”Rediger serverliste …”
10. Gå til ”Avanceret”, marker ”Brug speciel port:” og skriv ”250”.
Tryk "OK", og luk hovedmenuen.
Tryk på "Hent post" for at se, om e-mail-kontoen fungerer.