Bliv praktikant hos DanaWeb

Bliv praktikant i vores afdeling Grafisk Design med fokus på hjemmesideløsninger

Har du lyst og mod på at arbejde grafisk med hjemmesideløsninger hos et af Danmarks største webbureauer i minimum 10 uger eller mere?

Hvem er DanaWeb?

DanaWeb er landets største leverandør af hjemmesider til erhvervslivet med hovedkontor i Herlev og salgskontorer i Odense, Aarhus og Aalborg samt et svensk datterselskab. Vi tilbyder vores kunder individuelt responsive webdesign, brugervenligt CMS, personlig kundeservice, sikker hosting, søgemaskineoptimering (SEO) og webshops. Læs mere her på vores hjemmeside.

Design hjemmesideløsninger

Hos DanaWeb tager vi løbende ulønnede​ praktikanter ind i vores afdeling for grafisk design, hvor du stifter kendskab med vores egne systemer og udarbejdelse af hjemmesideløsninger for vores mange forskellige kunder. Du bliver i dit praktikforløb en fast del af vores team og fælleskab og vil tilegne dig erhvervserfaring inden for design af hjemmesideløsninger.

Det kan du forvente af dit praktikforløb hos DanaWeb:

Du gennemgår et oplæringsforløb i vores systemer og løsninger, og du får tilknyttet en fast mentor i de første uger. Du vil i perioden komme til at arbejde med design af hjemmesideløsninger til primært vores eksisterende kunder. I de tilfælde, hvor der er behov, vil du også skulle ringe og afdække ønsker med kunden. Rettelser og tilføjelser til hjemmesideløsningen vil ligeledes blive varetaget af dig, indtil kunden har godkendt siden, og den går online.

Hvis der er behov for det, vil du ligeledes skulle arbejde på vores eksisterende kunders driftsopgaver sammen med vores grafikere.​

Vi forventer, at du :

  • er i gang med fx en multimediedesigneruddannelse eller lignende og skal være i ulønnet virksomhedspraktik i minimum 8 eller 10 uger
  • ​er vant til at arbejde i Photoshop og har forståelse for og interesse i design af hjemmesider
  • ​har basal kendskab til HTML, XHTML, CSS samt søgemaskineoptimering
  • ​er ansvarlig og mødestabil
  • ​ikke er bange for nye udfordringer og er omstillingsparat
  • ​har mod på at tale med vores kunder, hvis der er behov for det i forbindelse med de opgaver, som vi arbejder med på vores kunder
  • ​taler og skriver dansk, da dialog med vores kunder foregår på dansk.

Praktisk information:

  • ​Din mødetid er mandag – torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.30
  • Geografi: Storkøbenhavn. Arbejdspladsen er beliggende i Herlev kommune.
  • ​Send din ansøgning og CV til Teamleder, Inge M. Jørgensen, på imj@danaweb.dk
  • ​Du skal forvente, at vi indkalder til samtaler, inden vi beslutter, hvilke praktikanter vi tager. Samtalerne afholdes løbende
  • ​Vi forventer at besætte 4-6 pladser med ulønnede praktikanter fra januar 2017.

Herlev Hovedgade 201B​

2730 Herlev​

E-mail: info@danaweb.dk

CVR: 29414815​